Underviser: John Rundstrøm
Raku er oprindeligt en japansk måde at brænde keramik på. Her kommer du tæt på processen og oplever dine værkers eventyrlige forvandling, når de flyttes rødglødende direkte fra ovnen over i en stor gryde med savsmuld. Processen er uforudsigelig og skaber unikke farvespil og krakeleringer
På raku-kurset får du en grundig introduktion til hvad raku er, hvordan det er opstået og forskellige metoder til at modellere mindre værker op i ler – i hånden eller i gipsforme. Vi kommer blandt andet omkring
- pinch-teknik (tommelfindermetoden)
- kvætsning (i en gipsform)
- pladeteknik
- Pølseteknik
- Kurinuki (hvor man formgiver ved at skære materiale bort)
På kurset gennemgår vi også, hvordan man laver sin egen glasur, og du får glasur-opskrifter.
Efter en demonstrering af forskellige måder at glasere på, går vi i gang med selve rakubrændingen, som foregår udendørs.
Kurset giver dig et grundlæggende kendskab til processen, og du vil efter kurset selv kunne arbejde videre med håndværket. Mange steder rundt i landet er der muligheder for at få brændt sin keramik.
Du vil i løbet af kurset kunne nå at lave 6-8 små værker, fx skåle og kopper.
Udgifter til materialer og brænding afregnes på kurset
Kurset er åbent for både begyndere og let øvede. Du vælger selv, om du vil afprøve alle metoder, eller om du vil fordybe dig i blot nogle af dem. Vi har forklæder; men tag tøj med, som gerne må blive beskidt. Sørg også for varmt tøj til, når vi skal brænde udendørs.
Kurset sluttes af med en udstilling fredag eftermiddag.
Om underviseren
John Rundstrøm har lavet keramik hele sit voksenliv – de senest fem år på fuld tid. Han laver både skulpturel keramik og brugskunst, og han udstiller på blandt andet i Galleri Rasmus i Odense og i eget galleri.
Læs mere på hans hjemmeside https://www.xn--rundstrms-r8a.dk/ og på Instagram https://www.instagram.com/johnrundstrom/
