Kunst // Proces // Produkt // Teknikker // Materialer

Kunst & Grafisk Design

På linjen for Kunst & Grafisk Design arbejder vi målrettet med teknikker, metoder og redskaber, der forbedrer elevernes kompetencer inden for kunst og design.

Uanset niveau bliver du udfordret på dine idéer med forskellige benspænd, nye materialer og nye måder at male og tegne på.

Linjen for Kunst & Grafisk Design
Undervisning og fællesskab på Design 10
Klassisk håndværk og teknikker

Bliv dygtigere

Inden for de klassiske discipliner arbejder vi med maleri, tegning, croquis, modellering, farvelære, komposition, gestaltteori og kunsthistorie.

Vi arbejder med de klassiske discipliner for at fremme forståelsen for hele det kreative, kunstneriske og designmæssige fagområde gennem praktisk arbejde med materialer og værktøj.

Det udvikler også elevernes kunst- og designfaglige sprog og evnen til at se og analysere kunst og design.

Portfolio

Bliv klar til at søge ind

Odense Fri Fagskole kan igennem vejledning og undervisning i portfolio hjælpe med at opbygge kvalificeret ansøgningsmateriale til de videregående kunst- og designuddannelser.

På linjen for Kunst & Grafisk Design findes der et unikt miljø for kreative og skabende unge.

Elev arbejder med tegning og visuel karakterudvikling
Design proces

Fra idé til kreativ realisering

Inden for designproces arbejder vi med en lang række anerkendte procesværktøjer og teorier. Vi træner at skabe mere bevidsthed hos den enkelte elev om egen proces og metode.

De fire grundlæggende steps i designprocessen:

  • Forstå opgaven
  • Idégenerering
  • Realisering
  • Evaluering

På forskellig vis indgår design- og kunstnerisk proces som en naturlig del i alle projekter.

Samtidskunst

Kunst i kontakt med samfundet

Inden for de moderne discipliner arbejder vi med fotografering, illustration, collage, performance, street art, moderne maleri, projektarbejde, entreprenørskab og innovation.

De moderne discipliner indgår i årets kunst- og designforløb. Her blander vi viden og erfaringer fra arbejdet med de klassiske discipliner og sætter dem ind i en moderne kontekst.

Vi samarbejder med erhvervslivet og kulturinstitutionerne, løser udsmykningsopgaver, deltager i konkurrencer og festivaler.

Udstilling med elevprojekter
Ugeskemaet

Vælg klasse + linje

Mandag og tirsdag er du i din klasse. Onsdag, torsdag og fredag er du på din linje. Kombinationen giver både stamhold, faglig fordybelse og et kreativt fællesskab.

Mandag-tirsdag

Vælg din klasse

+