Hverdagen på skolen

Et unikt, kreativt fællesskab

På Odense Fri Fagskole mødes eleverne i et fagligt, stærkt fællesskab. Der er altid en rar stemning af intenst nørderi, når der er gang i værkstederne på linjerne eller i klasserne.

Skolens elever er på den kreative linje 3 dage om ugen, og i klassen to dage om ugen. Det giver tid til fordybelse i det enkelte fag og indblik i nye arbejdsformer.

Elever holder pause sammen i skolens fællesområde
Elever på værelserne hos Odense Fri Fagskole
Et sundt fællesskab

Kreativitet med personlig signatur

På Odense Fri Fagskole kan du vælge at bo i hyggelige enkelt- eller 2-mandsværelser eller at blive boende hjemme. Uanset om du vælger det ene eller det andet, bliver du en del af et forpligtende og kreativt fællesskab, hvor det er tilladt at være kreativ på en individuel måde.

Hver dag spiser vi sammen i kantinen, der serverer lækker, varm mad efter årstidens råvarer. Kantinen er med i kampen mod madspild.

OBS. Vi tilbyder vegetar mad, og har du allergier, kan vi også tilgodese det i en vis udstrækning. Kontakt skolen for yderligere oplysninger.

Kostskoleliv

Hverdagen er også et læringsrum

Kostskolen er en central del af Odense Fri Fagskole. Når eleverne spiser, bor, arbejder og holder fri sammen, bliver hverdagen et sted, hvor man øver ansvar, fællesskab og samarbejde i praksis.

  • Fælles måltider i kantinen
  • Bogrupper og kontaktgrupper
  • Køkken- og rengøringstjanser
  • Sociale aktiviteter, traditioner og temaaftener

Formålet er at styrke elevernes evne til at tage ansvar, indgå i fællesskaber og mestre de praktiske rytmer, der får en hverdag til at fungere.

Elever udenfor Odense Fri Fagskole
Smilende køkkenmedarbejder i skolens køkken
Elev arbejder med skitser på Design 10
Værksteder og pauser

Man mærker skolen mellem timerne

En almindelig dag består både af undervisning, værkstedsarbejde, måltider og pauser. Det er i skiftene mellem det faglige og det sociale, at mange elever finder mod til at prøve nye ting af.

Der er plads til at blive opslugt af et projekt, spørge en underviser til råds, fortsætte i værkstedet efter undervisningen eller bare lande i fællesskabet med de andre elever.

Efter skoletid

Aktiviteter, aftener og fælles minder

Hverdagen på skolen får rytme af fælles aktiviteter, traditioner og temaaftener. Nogle aftener er stille og praktiske, andre samler eleverne om noget socialt, kreativt eller festligt.

Det giver eleverne erfaring med at være en del af et fællesskab, hvor alle både bidrager, tager hensyn og får plads til at være sig selv.

Elever samles om en kreativ aktivitet efter skoletid