Nyhed - 17.06.2024

Designklassens projekt for BG Burcharth

Et kundeprojekt hvor designklassen udviklede lamper og visuel iscenesættelse til BG Burcharths jubilæum.

Forløbet samlede idéudvikling, materialeforståelse, produktion og praktisk opsætning. Det gav eleverne en tydelig fornemmelse af, hvordan kreative valg skal holde hele vejen fra skitse til færdigt resultat.

BG Burcharth fylder 100 år i 2024 – og det blev fejret med et brag af en fest i et helt nyt lys… skabt i samarbejde med Odense Designakademi, underviserne Sus Nielsen og Tine Oxbjerg samt deres unge kunstner i Designklassen.

BG Burcharth siger:

“Under temaet GROWING AND GLOWING IN 100 YEARS har de taget os med på noget af en vild rejse, som er endt op med 9 store kunstværker, der alle viser vores slanger i et helt nyt lys. Værkerne er hængt op eller står i vores showroom, hvor de dannede rammen for festen, men også kan besigtiges resten af jubilæumsåret.”

Brandmanden - Værk af Liva Margrethe Stubgaard- Schmidt og Klara Kristiane Lindholt Jessen
Burc-heart - Værk af Noah Bekker-Iversen Dhiman, Pipaluk Maqe Degn, Rebecca Walther-Johansen og Qimmiq Mørup
Regnsky - Værk af Johanne Dommerby Christiansen